Review Note

Last Update: 04/23/2024 03:29 PM

Current Deck: K4 - Almen Diagnostik 4::Neurologi::Tour de force Asger::5 - Demens, ataksi og neurologiske gangforstyrrelser

Published

Currently Published Content

Forside

Alle typer mærkelige gangarter

Bagside

Higher level gait disorder (”gangapraksi”)
Rigid-akinetisk eller hyperkinetisk gang
Cerebellar ataktisk gang
Sensorisk gangataksi
Paraspastisk gangmønster
Hypoton-paretisk gangmønster
Myopatisk gang
Parkinsonistisk gang
Hemispastisk gang
Paraspatisk (diplegisk)
Gang ved polyneuropati
Gang ved myopati
Funktionelle gangforstyrrelser
Senil gangforstyrrelse
Cerebellare ataksi syndromer

Higher level gait disorder (”gangapraksi”)

• Hyppig årsag til gang- og balanceproblemer hos ældre

• Synonymer:

– Frontal gangataksi

– Gangapraksi

– Magnetgang/marche petit pas

– Lower body parkinsonisme
Korte skridt

• Tiltagende gang- og/eller balanceproblemer

• Bredsporet, sl.bende gang med reduceret skridtlængde

• Igangsætningsproblemer. Evt kompensationsmekanismer ifm øget

armbevægelser eller lateral svajen mhp ganginitiering

• Freezing of gait spec. ifm retningskift, dørtrin mm

• Ingen effekt af cues, levodopa eller rollator

• Postural instabilitet med recidiverende fald

• Ofte frontal release signs fx sutte- griberefleks og kognitive deficits

spec. eksekutiv dysfunktion

Rigid-akinetisk eller hyperkinetisk gang

Cerebellar ataktisk gang

Sensorisk gangataksi

• Koordinationsforstyrrelser ved l.sion af de proprioceptive baner

(påvirket stillingssans)

• Dårlig proprioception kan partiel kompenseres ved synets hjælp

• Udtalt forværring efter lukning af øjne, gang på ujævnt terræn eller i

mørke og evt. reduktion af ganghastigheden!

• Bredsporet, usikker, tøvende, stampende gang (tendens til at løfte

benene højt)

• Reduceret skridtlængde

• Uregelmæssig skridtcyklus

• Hyppige, uprovokerede fald

• Ofte associeret med andre tegn på neuropati fx hypo-arefleksi

• Tale og okulomotorik som regel intakte

• Årsager:

– Sensorisk polyneuropati

– Bagstrengsaffektion (funikulær myelose, tabes dorsalis)

– Spinocerebellar atrofi

• Terapi

– Svarende til grundmorbus

– Redskaber (Kompensatoriske sensoriske stimuli) fx stok,

ligevægtstræning, ledsagende person

Paraspastisk gangmønster

Hypoton-paretisk gangmønster

Myopatisk gang

Parkinsonistisk gang

• Ludende holdning

• Småtrippende, slæbende gang

• Normal gangspor

• Manglende medbevægelser af arme og trunkus

• Igangsætningsbesvær/fastlåsningstilfælde

• Festination

• Accentuering af hviletremor

• Evt. faldtendens pga. freezing og forstyrrede posturale reflekser

• Retningsskift ”en bloc”

• DD: PD vs APS: linjegang, bicycle sign

Hemispastisk gang

• Asymmetrisk skridtcyklus med reduceret gulvkontakt af det paretiske ben

• Bredsporet, langsomt gang

• Overvægt af kraft og spasticitet i benets ekstensorer og lårets adduktorer:

– Nedsat fleksion i leddene

– Tendens til spidsfod og t.gang samt inversion af fod

– Circumduktionsbev.gelse af benet, samtidig forflyttes kroppens tyngdepunkt over på det raske ben

• Armen holdes lidt abduceret, flekteret og proneret

• Hånd og fingre er flekterede

• Gangproblemer forv.rres med tiltagende ganghastighed

Årsag:

• Unilateral l.sion af pyramidebanerne

(”supranukleær parese”)

– Iskæmisk eller hæmorrhagisk cerebralt infarkt

– Tumor

– Infektiøs

Terapi:

• Fysioterapi

• Stok

• Botulinumtoxin

Paraspatisk (diplegisk)

Klinisk billede:

• Let fleksion og adduktion i begge hofter, let fleksion eller ektension i knæ

• Øget plantarfleksion i fødderne (spids-fod)

• Stivbenet, rykvis gang med adducerede ben og let inadrotation af fødderne (smalsporet mønster)

• Evt. sakselignende gang

• Hos børn med spastisk cerebral parese svinges både kroppen og armene voldsomt, for at føre benene frem

• Ved langsomt udviklende symptomer eller arvelige typer:

– diskrepans mellem udtalt spasticitet og lette pareser

– Spasticitet er større ved stand/gang end i liggende stilling

Ætiologi:

• Bilateral læsion af pyramidebanerne

Årsager:

• Cerebral parese

• Hereditær:

– Hereditær spastisk paraparese (HSP)

• Sekundære former

– Kompression af myelon/korteks fx tumor, absces, cervikal stenose

– Vaskulær myelopati

– Inflammatorisk (fx MS)

• Terapi:

– Fysioterapi

– Antispastika

– Botulinumtoxin

Gang ved polyneuropati

• Ved affektion af de sensoriske fibre:

– Sensorisk ataksi

• Ved affektion af de motoriske fibre:

– Distal kraftneds.ttelse med bilateral dropfodtendens

– Hanefjedsgang

– Fødderne klaskes i gulvet

Gang ved myopati

• Overvejende proksimal kraftnedsættelse med bl.a. hofteabduktionspareser

• Øget lumbal lordose

• Ved stand på et ben: Trendelenburg tegn

• Vraltende gang (kroppen svinger over mod den vægtbærende ekstremitet – ”andegang”)

• Lignende gangforstyrrelser ses ved bilateral hofteluksation eller

bilateral læsion af n. gluteus superior

Funktionelle gangforstyrrelser

• 2-20% af ptt., henvist til ambulatorier for bevægeforstyrrelser har psykogen bevægeforstyrrelse

– 40 % af disse patienter har gangabnormiteter

• Søg efter inkonsistente og inkongruente karakteristika

– Inkonsistens: tidsmæssig variabilitet (fx i løbet af dagen, ifm. undersøgelsen bl.a. ved distraktion), der ikke kan forklares fra neurologisk side

– Inkongruens: bizar kombination af symptomer, der ikke stemmer overens med neurologisk sygdom

• Bizar, maniereret slingren ved almindelig gang, evt. leg crossing

• Overdreven virkende associerede medbev.gelser, is.r ved

liniegang eller Rombergs test (bedring ved afledning)

• Ekstrem langsomme, anstrengende bev.gelser

• ”Huffing and puffing”

• Særdeles bredsporet, stivbenet gang

• Normal neurostatus eller sensibilitetsmønster, der ikke er forenelige

med anatomiske strukturer

Senil gangforstyrrelse

Ætiologi: multifaktoriel

• Reduktion af det sensible, visuelle og vestibulære system

• Reduceret kognitiv fleksibilitet

• Nedsat muskelkraft

• Komorbiditet fx knæ-/hofteartrose

Klinisk billede:

• Protektiv gangmønster med nedsat skridtlængde og ganghastighed (øger

mediolateral stabilitet)

• Evt. fear of falling med kompensatoriske strategier

• Markant bedring ved let støtte

Cerebellare ataksi syndromer

• Udredning kompleks pga. lang liste med potentielle

diagnoser

• Ingen omfattende diagnose algoritme

• Detaljeret anamnese og omfattende klinisk undersøgelse

afgørende mhp tentativ diagnose og hierarkisk

diagnostik udredningsprogram

• Sygdomme, der kan behandles, er sjældent, men må

ikke overses. Terapeutisk benefit afhængig af tidlig

behandlingsstart

• Forstyrret timing af muskelkontraktion:

– Diskontinuitet af muskelkontraktion eller forsinkelse af

muskelkontraktion/relaxation

– Svækkede hurtig-alternerende bevægelser

– Dekomponerede bevægelser: kompensationsstrategi medførende at

bevægelserne udføres hakkende, trinvist og ikke længere glidende

• Forstyrret fine-tuning af komplekse bev.gelser

– Medførende balanceproblemer (trunkal ataksi) og gangproblemer

(foddysmetri og/eller bredsporet gang som kompensation for

balanceproblemer

• DYSMETRI: mangelfuld afstandsbedømmelse

• DYSSYNERGI:

– Dekomponerede bevægelser

– Klinisk: svækket acceleration/deceleration og timing af muskelkontraktion

• DYSDIADOKOKINESI: Dekomposition af hurtig-alternerende bevægelser eller

fine repetitive bevægelser

• REBOUND:

– Vanskelighed at genfinde ekstremitets udgangsposition efter pludselig

displacering

• TREMOR:

– Cerebellar tremor:

• Postural, simpel kinetisk eller intentionstremor

• 2-5 Hz proksimalt og 5-10 Hz distalt

• Ofte involvering af proksimale ekstremitetsmuskler

• Amplitude varierer i afh.ngighed af ekstremitets stilling

• TITUBATION: .get postural svajen, bevægelser af hovedet

• DYSARTRI: skanderende, langsom, tøvende, utydelig

Øjenbevægelser

– Nystagmus,

– square wave jerks

– langsomme sakkader

– okulær dysmetri

– sakkaderende flgebevægelser

– ocular flutter, opsoklonus

No published tags.

Pending Suggestions

No pending suggestions for this note.